Troldestuens gæstebog

Velkommen til Troldenstuens gæstebog.


Du skal være velkommen til at skrive om din oplevelse af Troldestuen

 
 
 
 

Alisa Kuckovic

1 september 2023


Vores søn Emil, har gået i dagpleje hos Elizabeth. Vi har kun positive ting at sige om stedet, og om Elizabeth som person.

Vi oplevede Elizabeth som en glad, omsorgsfuld, pålidelig og fantastisk dagplejer, som vi havde fuld tillid til at aflevere vores søn hos.
Elizabeth lytter, rummer og imødekommer det enkelte barn, og på den måde skaber en fantastisk udvikling hos barnet.
Hun går op i at aktivere og socialisere børnene, ved at sørge for masse af forskellige aktivitere til dem. Det kunne være alt fra at undersøge ting i haven, til at sidde indenfor og synge samt lære farverne på en regnfuld dag.
Det skal også nævnes at Elizabeth går meget op i madro, og kosten i troldestuen er synligt præget af det. Der bliver serveret spændende, lækkert, sundt og variet mad, som har helt klart været med til at sørge for vores søn er vild med nærmest alt mad i dag.

Elizabeth har været med til at skabe den bedste fundament i livet for vores søn, ved at tilbyde omsorg, kreativitet og store mængder af kærlighed til ham!
Det er vi evigt taknemmelig for, vi kommer til at savne og mangle troldestuen rigtig meget.

- Masser af kram fra Alisa, og Emil.


Anne Mette Hvidtfeldt Ravnmark

15 marts 2023

Vi har haft begge vores piger hos Elizabeth og vi har været enormt glade for det.


Dagplejen har den dejligste have med dyr og køkkenhave og begge piger har elsket at hente æg hos hønsene og at give kaniner og grise mad.
Og så er det meget tydeligt at natur og mad bliver prioriteret højt i hverdagen. Pigerne elskede at være med til at lave mad i dagplejen (og desuden serverer Elizabeth virkelig dejlig øko mad).

Elizabeth er meget omsorgsfuld og så er hun eminent god til at skabe relationer. Både til børnene hver især, men også børnene i mellem. Vores ældste har fx stadig gode relationer til mange af de børn hun gik i dagpleje med. Selvom der er gået 5-6år.
Og vores yngste savner stadig Elizabeth selvom det snart er 1,5år siden hun stoppede i dagplejen.

De varmeste anbefalinger til Troldestuen og Elizabeth fra os,
Anne Mette


Carina Steinsøe

7 marts 2023


Vi har haft begge vores børn i pasning hos Elizabeth, og vil til hver en tid, vælge hende igen!


Hun favner, rummer, lytter og imødekommer børnene ud fra deres behov.

Hun er helt fantastisk til, at tilpasse dagen i troldestuen til det enkelte barn!

Vi har kun mødt en omsorgsperson, der har lyttet til os, og vores børn.


Elizabeth har lagt de bedste værdier i troldestuen, hun har skabt de mest fantastiske omgivelser og rammer for børnene, med mulighed for at vokse og lære.

Hun har skabt struktur og ro - som bestemt har afspejlet sig i tillid fra vores børn.

Hun formår at inddrage børnene, i alt fra madlavning, til fodring af dyr.


Hun aktivere og socialisere børnene.

Elizabeth gør meget brug af nærområdet og den fantastiske natur. Begge vores børn har særligt været glad for alle de skønne cykelture!


Vigtigst af alt, har hun skabt tryghed og trivsel hos vores børn❤️.”



Endnu engang, af hjertet tak for alle de gode stunder du har givet til begge vores børn.

Du vil bestemt blive savnet af os alle!


De bedste hilsner

Carina



Camilla Clemmensen

24 februar 2023


Vi har været SÅ glade for at vores datter har gået i Troldestuen.

Fra første samtale var vi slet ikke i tvivl om, at det var her vi skulle aflevere vores barn når vi ikke selv kunne være sammen med hende. 

Elizabeth er meget omsorgsfuld og dette nyder børnene godt af. Der er altid tid til at blive trøstet eller tid til at sidde på skødet eller få sunget en sang.  


Vores datter startede i Troldestuen lige inden hun fyldte 2 år (var hjemmepasset indtil da) og ifm. indkøringen følte vi, at vi blev taget alvorlige og at vores ønsker for at være med indtil hun var tryg, blev imødekommet.

Vi har derfor altid været trygge ved at aflevere vores datter i Troldestuen og vi har altid haft en god dialog med Elizabeth hvis der var noget som skulle tales om eller som evt. kunne gøres anderledes.


Vi oplevede også at Elizabeth sørgede for at tilgodese hver enkelt barns behov - fx hvis barnet ikke kunne falde i søvn ved en stillestående barnevogn, så blev der arbejdet med dette på en omsorgsfuld måde og hvor barnet fik lov at styre processen. 

Der var aldrig én måde at gøre tingene på i Troldestuen, hvilket har været vigtigt for os som forældre. 


Selvom det kun var et år vores datter gik i Troldestuen og hun startede i en anden alder end de andre børn, så kunne vi mærke at Elizabeth var lige så glad for hende som de andre børn. For ved Elizabeth opleves det ikke kun som et arbejde - det opleves som, at hun oprigtig kan lide ens barn og vil dét det bedste i den tid det er hos hende.


Vi vil derfor anbefale alle forældre som leder efter en dagpleje til deres barn, om at give Troldestuen et besøg.


Hilsen Anders og Camilla (Wia gik i Troldestuen fra april 2021-maj 2022)




Bonnyin

Jeg elsker de billeder, du deler, og meget smukt webdesign.

Signe Juel

Et helt vidunderlig sted.

Bitten Holmbøl

Anne-Marie Larsen

Som fagperson har jeg kun rosende ord til Elizabeth!

Man kan tage en hvilken som helst pædagogisk retning, men hvis den ikke fyldes af nærvær, respekt og kærlig omsorg for børnene, så vil ingen af dem kunne bruges til ret meget.

Elizabeth er som menneske indbegrebet af disse vigtige kerneværdier - og derudover er hun humoristisk, kreativ, fabelagtig i et køkken, samvittighedsfuld og ikke mindst omhyggelig, med alt hvad hun laver. Hun elsker at være i selskab med børn og de elsker hende...

Jeg kan kun give Elizabeths Troldestue de allerbedste anbefalinger!!

Anne-Marie - lærer og special pædagog

Vi er så heldige at vi har en lille pige som skal passes af Elizabeth fra d. 1/8-16.

Jeg har haft svært ved tanken om, at jeg skal give slip på min lille pige, når jeg igen starter på arbejde. Mine bekymringer har gået meget på om nu min lille Saga får opmærksomhed og bliver set og hørt. Jeg ønsker at sprog og toneleje er med respekt og kærlighed
og ikke hård og dikterende. Disse bekymringer har jeg heldigvis kunne slippe efter vi har taget beslutningen om at hun skal passes hos Elizabeth. Da vi hørte at Elizabeth startede op som privat dagplejer, så var vi ikke et sekund i tvivl om, at det er det
helt rigtige sted for vores datter, Saga. Elizabeth er rolig, hun har et godt overblik og så er det meget tydeligt at hun elsker børn.

Vi kan godt lide tanken om at vores datter får en sund, varierende og spændende kost, hvilket Elisabeth altid har været kendt for. Vores datter får også et kendskab til hvordan mad laves og hvor tingene vi bruger i madlavning stammer fra. Dette er blot en af
de mange vigtige og lærrige ting vi ved at Elizabeth vil lære hende.

Vores datter kommer i trygge hænder og hun får en spændende og stimulerende hverdag i Troldestuen.

Karina Ciotta

Troldestuen er det perfekte valg for dig som ønsker fokus på nærvær, omsorg og sund mad til dit barn. Udover at jeg er så heldig at Elizabeth er min elskede lillesøster, så er hun også moster til mine to piger og jeg kan med garanti sige, at mere hjertevarm
kompetent børnepasning skal man lede længe efter. Min søster er en sand mester i et køkken, altid friske økologiske råvarer og altid serveret på den mest indbydende måde - så du ved med sikkerhed, at hvis dit barn er hos Elizabeth i Troldestuen, så er basis
for de sunde madvaner allerede lagt ;-)

Mette Lund Kieler

Elizabeth er et af de sødeste og varmeste mennesker, jeg kender.

Jeg ved selv, hvor svært det kan være svært at efterlade sit guld efter endt barsel, men både Elizabeth og hendes familie er nogle skønne mennesker, som man ikke kan andet end at holde af. Elizabeth (eller Elizabest som vi kalder hende) er hjertevarme, og så
indbyder hun simpelthen til kram :) Jeg er helt sikker på, at dit barn vil elske sin tid i Troldestuen! Min varmeste anbefaling herfra!

Melissa Lucchesi

Elizabeth er fantastisk , super omgivelser og lækker sund mad , man kan ikke ønske sig et bedre sted at få sit barn passet .

Lillian

Glæd dig ustyrligt til at få en dagplejeplads hos Elizabeth i Troldestuen!

Ikke nok med at Elizabeth er det skønneste menneske; hun er simpelthen bare gjort af et hjertegodt stof og har en fantastisk god og finurlig kontakt til børn!


Ydermere har hun fuldstændig styr på ernæring og alle de gode sunde sager og går bare ikke på kompromis med kvaliteten og økologien!


"Desværre" er jeg ikke selv lige leveringsdygtig af børn i dagpleje-alderen længere wink-humørikon men hvis det var aktuelt, var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at det netop var hér min guldklump skulle nyde livet flere gode timer hver dag... Min varmeste anbefaling
til Troldestuen ❤